
Efter en lørdag med massiv regn blev søndagens program afviklet i pænt vejr, med gode perioder, hvor solen kiggede frem. Kombinationen af solen og det gode festivalprogram fik samtidig en del flere mennesker til at kigge forbi. Samlet set opnåede vi ikke vores publikumsmål, men et foreløbigt bud fortæller at festivalen blev besøgt af lige under 800 besøgende, fra lørdag til søndag.
Fredagens operaprogram blev en rigtig god succes med lige omkring 130 betalende gæster, der fik en rigtig god oplevelse, da Den Fynske Opera gæstede Midtfyns Kulturfestival.
Der skal lyde en stor tak til alle der deltog i weekendens kulturfestival, såvel vores mange besøgende som vores dejlige og positive medvirkende. Der skal også lyder en stor tak til alle de frivillige. Uden dem havde vi ingen festival.
Vi håber at se jer alle til næste års festival...
På vegne af koordinationsgruppen og Ryslinge Lokalråd
Tommy Holst



