Nyheder
Her er du: Forside » Nyheder » International PATCHWORK-dag
Udskriftsvenlig sideInternational PATCHWORK-dag

Quilting in Public Day (EU-QUiP Day)

Mange fag og bevægelser har deres egen dag, hvor man kan markere sig og udbrede kendskabet til det man brænder for.

Lørdag den 20. juni er valgt som international PATCHWORK-dag over hele verden. Dagen kaldes QUiP - Quilt in Public Day – løst oversat til dansk betyder det ”Kom og sy patchwork sammen med andre med samme interesse” !!!!

Midtfyns Husflid har valgt at markere dagen i forbindelse med Midtfyns Kulturfestival, der afholdes den 20. og 21. juni på Ryslinge Højskole fra kl. 10.00 om lørdagen og kl. 10.30 om søndagen.

Vi indbyder derfor alle, der syr patchwork til at kigge forbi Midtfyns Husflids stand med deres sytøj og sammen med andre ligesindede tilbringe nogle hyggelige timer med sit sytøj til gensidig glæde og inspiration for os der syr, og alle der lægger vejen forbi Midtfyns Kulturfestival.

Samtidig er der rig mulighed for at opleve alle de andre spændende aktiviteter og udstillinger, der findes i parken til Ryslinge Højskole og i højskolens bygninger.

Vi har allieret os med Butik Amaryllis i Fåborg, der kommer og syr sammen med os, giver gode ideer og en hjælpende hånd og desuden viser nogle af butikkens mange tilbud til syning af patchwork frem.

Tag også gerne færdige eller ufuldstændige projekter med, som vi kan udstille til inspiration for andre.

Er du nybegynder eller vil du bare gerne prøve at sy patchwork, vil det være muligt at købe mindre sykit.

Har du lyst til at være med i kortere eller længere tid, så giv os eventuelt et praj på
tlf. 21242091 (aften), send en e-mail til
langaeble@midtfyns-husflid.dk eller mød blot op med godt humør til nogle hyggelige timer til gensidig glæde og inspiration. Tilmelding er ikke nødvendig.

Læs mere om arrangementet på

www.midtfyns-husflid.dk eller www.midtfynskulturfestival.dk

Med venlig hilsen og vel mødt!
Patchworkgruppen i Midtfyns Husflid
Else Langæble

Copyright 2012 Midtfyns Kulturfestival - Alle rettigheder forbeholdes.
En hver reproduktion, brug af tekster, billeder og/eller anden grafik kræver skriftlig tilladelse.