
I løbet af festivalens to dage vil man kunne stifte bekendtskab med Ole Rolf Lassen, der er forsanger i bandet "Drivtømmer". Ole har flere års erfaring med optrædener rundt omkring på festivals og spillesteder. Han synger på dansk og hans stil er melodiske sange med eftertænksomme tekster, som i stil spænder over viser og folkmusik.
Micael Castor er fra Gislev og er formand for Foreningen Songwriters Corner. Micael er initiativtager til sangskriverfestivalen, som han naturligvis også selv deltager i. Hans musikgenrer spænder vidt over musical, rock/pop og folk. Han har blandt andet skrevet musicalen Robin Hood. I år vil han optræde med sine sange på dansk, hvor teksterne handler om den store verden og om menneskers relationer.
Kirsia Isabella Olufsen er fra Nyborg, hvor hun årligt står for Solscenen. Kirsia synger på dansk i visestil med humor og livsglæde.
Sille Peitersen, der foreningens yngste medlem, synger på engelsk og hendes stil er internationalt inspireret af den britiske musikscene.
Stig Jacob Andersen synger blues og rock på engelsk med inspiration fra britiske bluessangere. Foruden sin guitar bruger han også mundharmonika til sit akkompagnement.
Michael Christensen, der er fra Ærø, synger blues og rock på engelsk. Når man hører ham, føler man sig hensat til en pub i Nordengland eller en af de store bluesfestivals derovre.
Tommy John Andersen er lægestuderende fra Odense, og en af foreningens yngste medlemmer. Tommy spiller en meget energisk singer-songwriterstil på klaver. Hans tekster er primært på dansk.
Henrik Igelsø står for en klassisk singer-songwriterstil, som er meget eftertænksom og følsom i sit udtryk. Hans sange er primært på engelsk.
Paul Giles og Jack Frederiksen er en dynamisk duo, som synger easy listening og blues/rock. Paul Giles er oprindelig fra Australien.
Selve sangskriverfestivalen afvikles flere steder på festivalens område. Der vil således blive spillet både på markedsscenen og i festivalens stemningsfyldte fortællehjørne.
Hvis du vil vide mere om tidspunkter, og hvor vi er på festivalen, kan du gå ind på hjemmesiden under programmet og læse mere om os. Du kan se programmet her...



